Stald Sønderos

Sammenhold, hygge og ansvar

Om os

Vi er en lille privat stad som tilbyder undervisning, opstaldning og tilridning af heste.

Vi tilbyder kun undervisning til børn med særlige behov eller udfordringer som betyder, at de ikke kan være på et hold med 5-6 andre børn på en alm. rideskole. Vi har rigtigt gode erfaringer med børn med særlige behov og vi føler at vi kan gøre en forskel for disse børn og give dem en rigtigt god oplevelse med hestene. Undervisningen tilrettelægges altid ud fra barnets evner og behov.  

Stald Sønderos bygger på følgende principper:

1)     Vores elever opbygger viden om hesten, herunder dens trivsel, dens signaler og dens reaktioner i forskellige situationer. De lærer at hente hesten på folden og begå sig i en hesteflok, at strigle og soignere den korrekt, at give hesten udstyr på og hvordan udstyret plejes, at gå tur med en hest og styre den gennem forskellige forhindringer, at mønstre en hest samt at ride på en hest, både på ridebane og i naturen.

2)     Ridning er en del af undervisningen, men den er sekundær. Vi ønsker os, at eleven skal kunne trække og håndtere hesten, at eleven skal trækkes de første mange gange på hesteryg, så de får en tryg start og først derefter vil vi begynde at undervise i ridning.

3)     Der skal være plads til alle – uanset om man er nybegynder eller øvet.

4)     Det er ikke et krav, at man selv eller ens forældre skal kunne sadle en hest op, for at man kan deltage undervisningen.

5)     Maksimalt 2 elever på hvert hold.

6)     Socialt samvær mellem vores elever ved deltagelse i ridelejr, træk ud turer, fastelavn, julehygge, samt fællesspisning. 

Stald Sønderos drives af Ditte Pode og Jacob Andersen fra ejendommen beliggende på Nørremarkvej 8 i Sunds. Ditte har 23 års erfaring med heste og lærte selv at omgås og ride heste efter de principper som undervisningen i Stald Sønderos nu bygger på. Vi startede op i april 2019 med 2 elever og herefter har det stille og roligt udviklet sig med flere elever. Mange at vores elever har fundet os efter anbefalinger fra andre elever, hvilket for os er det bedste tegn på, at vi kan gøre en forskel for vores elever. 

Vi bruger 10 turs kort til undervisningen og der er således stor fleksibilitet, hvis der er en dag hvor undervisningen aflyses. Pris for et 10 turs kort er 1.500 DKK, ubrugte klip refunderes ikke.

Stald Sønderos har i dag 3 rideheste (3 irish cob) samt yderligere 2 unge islænder heste (hhv. 3 og 4 år gamle) og 1 irish cob føl (født 31/3 2020) som bruges til jordarbejde i undervisningen. Vi har valgt koldblods heste da de passer til den form for undervisning som vi tilbyder, samt fordi de er stille og rolige heste.

Send en besked til os